Hvorfor politik?

Jeg stiller op i politik fordi jeg tror og mener jeg kan gøre en forskel. Jeg ville kæmpe for forandring. Min klare drøm og ambition er at komme ind i politik og forhåbentligt skabe noget godt og nyt her.

I snart 10 år har jeg været politisk interesseret, men jeg er ikke politisk uddannet og uden politisk erfaring. Til gengæld har jeg mange andre kompetencer, kvalifikationer og erfaring ude fra det virkelige liv. Dette mener jeg kan hjælpe samfundet og ændre dansk politik.

Jeg har altid kæmpet. Livet har lært mig at man ikke får noget foræret, hvis man ikke kæmper for det. En ting er helt sikkert, intet ændrer eller forandrer sig, uden at gøre noget aktivt.

Jeg har et “skjult stort handicap” i og med at jeg er ordblind. Det har ikke stoppet mig, tværtimod. Ordblindhed og politik er for mig lidt det samme. Jo før problemerne erkendes og opdages, desto bedre resultater kan der opnås.

Jeg mener derudover at der er brug for den næste generation. At flere unge får en plads. Jeg tager ansvar og sætter mig ved bordet.

Som sygeplejerske og brandmand, er mine mærkesager omkring sundhed, ældreplejen, børn og unges trivsel/uddannelse og skatter. Jeg mener at sygeplejersken skal være med til at stå for kernevelfærden.

Jeg mener dansk politik har brug for forandring. Der er behov og brug for den næste generation. Den er jeg en del af. Min klare drøm og ambition er at komme ind i politik og forhåbentligt skabe noget godt og nyt her. Jeg vil forandringen og derfor stiller jeg op.

Lad sygeplejersken være med til at stå for kernevelfærden.

Mine politiske mål

  • Jeg vil forbedre sundhedsvæsenet
  • Jeg vil sikre bedre ældrepleje
  • Jeg vil skabe bedre trivsel og uddannelse for vores børn og unge.

Læs mere om mine mærkesager:

.